Product added to basket

Eksperimenter

NORDHAVN MANUFACTORY

Nordhavn Manufactory er en fødevarefabrik og udviklingsplatform placeret i Nordhavn i København


I Nordhavn udvikler og producerer vi højt forædlede fødevarer og er tro mod håndværkets traditioner og fremstillingsmetoder.

I 2005 overtog vi det tidligere Vendsyssel Røgeris lokaler i det yderste af Københavns Nordhavn, lige ved det rigtige engros fisketorv. En kæmpe bygning med røgeovne, frysere, tørrerum, masser af hvide kakler – og masser af muligheder.

Koldrygningsovne


Nordhavn Manufactory rummer Nordhavn Eddikebryggeri og Charcuteri fra Nordhavn. Vi udvikler og sælger produkter til restauranter, barer og kræsne køkkener. Vores produktion er lille og håndholdt, men vi har stor kapacitet. Det giver os en fleksibel produktion og mulighed for at prøve en masse forskellige råvarer og metoder af. Det betyder også, at det er muligt for os at udvikle særlige produkter til vores kunder ud fra specifikke ønsker.

Vi arbejder og brænder for at skabe produkter, hvor håndværket og umagen kan smages. Vi eksperimenterer hele tiden, fordi vi ikke kan lade være, men også for at blive klogere og bedre. Vi er en del af Løgismose Meyers, men drives som en selvstændig enhed.

 

Eddiketønder

Om Nordhavn

Området er ikke særligt kendt af københavnerne, og det er synd. Vores nærmeste naboer er på den ene side de grønbrogede tudser i søerne på Nordhavnstippen. Et næsten ukendt naturområde med brombær, hyld og havtorn og i perioder får til at holde vegetationen nede.

Skudehavnen i Nordhavn

Fisketorvet


På den anden side af Fisketorvet har vi den lille hyggelige havn, Skudehavnen, med fiskekuttere og lystsejlere. Den blev i sin tid, da man skulle bygge Øresundsbroen til Sverige, flyttet fra den oprindelige placering længere inde mod byen. Man frygtede dengang at det hyggelige havnemiljø ville blive ødelagt, men heldigvis overlever det i bedste velgående. Hele Nordhavnsområdet er egentligt én stor landopfyldning og for 100 år siden havde vi ligget et godt stykke ude i Øresund.

 

Københavns Skudehavn i Nordhavn

Skudehavnen


I dag vokser området stadigt i takt med at al den jord der bliver gravet op i forbindelse med metrobyggeriet i København, kommer her ud og ligge. Det har blandt andet givet plads til den nye cruise terminal. På den lange promenade mellem Nordhavn Manufactory og tippen, får vi også henover sæsonen, selskab af lystfiskere og ornitologer på jagt efter trækkende fisk og fugle, og andre der bare går tur og nyder den friske havluft og udsigten over Øresund til Sverige, Hven og Middelgrundsfortet.